Spring til indhold
Hjem » Badminton artikler » Dropshot trickshot du kan øve i badmintonhallen

Dropshot trickshot du kan øve i badmintonhallen

Badminton trickshot dropshot med Anders Antonsen

Antonsen badminton trickshot

Er du klar til at øve dig på et nyt trickshot?

Så se videoen her på siden, hvor Andersen Antonsen viser et dropshot trickshot fra baglinien.

I videoen kan du også se to andre dygtige spillere øve dropshot slaget. Det er Kasper Antonsen (tidligere professionel badminton spiller, bror til Anders og nu spiller/træner hos Gentofte Badminton Klubl) og Oliver Babic, der er ven til Anders og selv har spillet badminton på højt plan.

Se Anders Antonsen vise hvordan dropshot trickshot bliver gjort.

Kan du lave det her drop shot trickshot?

Har du mod på at filme dig selv når du udfører dette trickshot, så må du gerne sende et kort videoklip til os. Vi lover at gøre alt for at Anders, Kasper eller Oliver ser det og kommenterer på dit drop shot trickshot.

Du kan sende videoen til os, så poster vi den på YouTube. Du kan også selv poste videoen på YouTube eller Facebook, så linker vi til den herfra siden.


Er det godt at øve sig på trickshot eller vilde badminton maskeringer?

Det korte svar er ja! Det har din træner forhåbentligt også fortalt dig og opfordret dig til.

Skal man tro Jim Laugesen (TV2 ekspert kommentar og tidligere top spiller) så leger vi ikke nok badminton. Han, og mange andre, mener at legen med bolden og ketcheren er en vigtig del af at udvikle sig som badminton spiller.

Anders Antonsen, Oliver Babic og Kasper Antonsen har helt sikkert leget meget badminton da de var yngre. Måske er det en af grundene til at Anders Antonsen er blevet så teknisk dygtig som han er.

Vi skal huske at nævne at udtrykket “lege badminton” dækker over at spillere eksperimenterer, prøver nye ting af. Ofte uden nogen plan eller retning.

Den uorganiserede træning giver en række fordele som den organiserede og strukturerede badminton træning ikke kan tilbyde i samme grad. Nemlig at spillere selv opfinder nye måder at spille på eller at spillere gennem leg opdager nye slag, bevægelser eller modtræk.

Så ung eller ældre, få fat i dit udstyr, kom ned i hallen og leg badminton. Det er godt for krop og sjæl.

Badminton Talk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *