Spring til indhold
Hjem » Badminton artikler » Hvad tjener danske badmintonspillere?

Hvad tjener danske badmintonspillere?

hvad tjener danske bamdintonspillere?

Vil du vide hvor meget en professionel badmintonspiller tjener? Så læs med for at finde ud af hvor meget Anders Antonsen, Viktor Axelsen, Mia Blichfeldt og 19 andre danske badmintonspillere tjente i 2024.

I 2024 var det kun ganske få danske badmintonspillere der tjente en fornuftig løn.

Det er næppe overraskende for badmintonfans at Viktor Axelsen og Anders Antonsen var de danske badmintonspillere der tjente mest i 2024. I følge vores beregninger har de to danske herresingler indtjent mindst 7 millioner kroner hver. Ens for begge er dog at de selv skal afholde alle omkostninger til trænere, rejser, ophold m.v.

Herredoublen Kim Astrup og Anders Skaarup havde også et forrygende år i 2024. De indtjente hver især ca. 1,5 million danske kroner i præmiepenge alene. I modsætning til Axelsen og Antonsen, betaler Badminton Danmark for Astrup og Skaarups træning. Spillere der træner i Brøndby får desuden et rejse- og turneringstilskud i niveau 25-50.000 kroner pr. år.

Det står knap så godt til hos de danske badmintonpiger. Ser man på præmiepenge alene har Mia Blichfeldt, Amalie Magelund og Line Kjærsfeldt dog klaret det fornuftigt. De har alle indtjent omkring 300.000 kroner i 2024.

Line Christophersen og Julie Dawell har kun indtjent ca. 100.000 kroner i præmiepenge. Til sammenligning tjener en nyansat i en dagligvarebutik omkring 240-250.000 årligt.

Nyhedsbrevet til badminton folket kan du tilmelde dig her

Det tjente 22 danske professionelle badmintonspillere i 2024

I oversigten nedenfor er præmieindtægterne anført ift. BWFs opgørelser. Turneringer på de tre laveste niveauer er dog ikke iberegnet. Tilsvarende er indtægter fra at spille for klubber i udlandet heller ikke medregnet.

Sponsorindtægter er alene baseret på vores skøn. Derfor skal du tage disse beløb med et gran salt.
Indtægter for at spille for klubber i Danmark er baseret på et skøn. Her er usikkerheden dog ikke lige så stor.

Sorteringen her er baseret på præmiepenge optjent i 2024 fra højest til laveste indtjening.

Vi har fået nye oplysninger – derfor bliver nedenstående opdateret den 20. januar 2025. Det betyder bl.a. at sponsorindtægterne for Viktor Axelsen, Anders Antonsen, Anders Skaarup og Kim Astrup opjusteres markant.

Med forbehold for fejl- og mangler. Sponsor- og klubindtægter er baseret på et skøn.

Det skal bemærkes at Magnus Johannessen, Mathias Christiansen og Alexandra Bøje ikke har spillet en hel sæson i 2024. Det har naturligvis påvirket deres indtjeningsmuligheder.

Bemærk at betalingen for at spille på klubplan er anslået. Der kan ligeledes være spillere der har kontrakt med klubber i udlandet. Den indtægt har vi ikke iberegnet.

De 5 bedst betalte kvindelige badmintonspillere

Amalie Magelund var den kvindelige danske badmintonspillere der tjente fleste præmiepenge i 2024.

Der er stor forskel på hvor meget de danske kvindelige badmintonspillere tjente i 2024. Her er oversigten over de fem, der tjente mest i 2024 – rangeret efter præmieindtægter.

Inkluderer man præmieindtægter samt vores anslåede indtægter fra sponsorer og dansk klub, er Mia Blichfeldt den danske kvindelige badmintonspiller der tjente mest i 2024. Hun tjente lige under 1 million kroner.

De 5 højest betalte mandlige badmintonspillere i Danmark

Rasmus Gemkes præmiepenge i 2024 var han nok ikke tilfreds med. Men, hvis vores beregninger er nogenlunde korrekt, har han alligevel indtjent over 1 millioner kroner i 2024.

Her ser du opgørelsen over de 5 højest betalte mandlige danske badmintonspillere. Her er listen sorteret efter summen af alle indtægter. Derfor er der en del usikkerhed fordi indtægter fra sponsorer og danske klubber er anslået.

Opgørelsen er delvis baseret på skøn. Den mandlige badmintonspiller der tjente flest penge i 2024 er Viktor Axelsen skarpt forfulgt af Anders Antonsen

Livsstilsatleterne tjener ikke meget, men bliver rig på oplevelser

Hovedparten af de professionelle danske badmintonspillere kan betegnes som livsstilsatleter. Betegnelsen dækker over elitespillere der har badminton som fuldtidsprofession, men ikke kan opretholde en væsentlig indkomst. Mange af de spillere der turnerer internationale turneringer tjener mindre end gennemsnitslønnen for en butiksmedarbejder eller en nyansat marketingassistent.

Det virker som om at disse spillere vægter livsstilen som professionel badmintonspiller højt. Derfor kan spørgsmålet “hvad tjener danske badmintonspillere” ikke alene gøres op i penge på kontoen.

De livsstilsprofessionelle er dedikerede og træner hårdt, men de fleste er nok relativt er afklaret med at deres nuværende og fremtidige indtjeningsmuligheder er begrænset. Derfor vægter disse spillere oplevelserne og relationerne højt.

Men det sker heldigvis at de såkaldte livsstilsatleter pludselig præsterer virkelig godt på banen. Det resulterer selvføgelig også i en meget større indtægt.

Herredoublen med Kim og Anders er nok det bedste eksempel på det. Efter mange magre år, skabte Danmarks bedste herredouble pludselig super gode resultater. Og det kunne de med det samme mærke på pengepungen. I 2024 havde de den højeste indtjening i karrieren.

Danske spillere får ukendte udstyrssponsorer

Alexandra Bøje er en af de danske badmintonspillere der nu sponsoreres af Hundred

Kender du HUNDRED eller FLYPOWER? Det er badminton brands fra hhv. Singapore og Malaysia. Disse to brands har på det seneste indgået sponsorsaftaler med en række prominente danske spillere.

Sædvanligvis indebærer et spillersponsorat at mærket forærer ketchere, sko, tøj og andet udstyr til den sponsorerede spiller. Den form for aftaler er der mange spillere der har indgået. De “rigtige” sponsoraftaler medfører at spilleren honoreres med et fast årligt beløb eventuelt med indlagte bonusordninger. Modydelsen er at spilleren giver mærket eksponering på tøj og sociale medier. Ofte aftales desuden at spilleren skal indgå i en række presse- og medieaktiviteter.

En række badminton mærker er kendt for at indgå sponsoraftaler, der belønner spillerne i forhold til enten sportslige resultater og/eller placering på ranglisten. Denne blogs ejere, Badminton Ventures Ltd., er bekendt med at eksempelvis Apacs – et badmintonbrand fra Malaysia – betaler sponsorerede spillere ekstremt lidt, hvis spilleren er udenfor top 100. Finder spilleren derimod vej til top 10 på verdensrangslisten, kan beløbet snige sig til et sted mellem 400-700.000 US dollars.

Badmintonspillere tjener meget mindre end tennisspillere – derfor!

Det kunne være nærliggende at sammenligne Holger Runes indtægter med den indtægt danske herresingle spillere opnår. Det giver bare ikke mening.

Tennissporten er et helt andet sted end badmintonsporten. Tennis drives som en forretning, hvorimod badminton – populært sagt – drives som en forening. Den kommercielle power tennis har opnået kan kun sidestilles med golf. Tennis og golf skaber millionærer og celebrities i en grad som badminton kun kan drømme om.

Nuvel, der findes heldigvis en god portion badmintonspillere der har tjent millioner på sporten. Men ens for dem alle er at de er eller har været blandt den absolutte verdenselite. Det er anderledes for tennisspillere. En professionel tennisspiller kan snildt tjene millioner hvert år som nummer 75 i verden.

Det er tragisk at badmintonsporten har fået så meget baghjul af f.eks. tennis og golf. Særligt med tanke på den enorme underholdningsværdi sporten kan byde på. I vores øjne kunne badminton være et bedre TV-produkt end tennis og golf. Og det ville give flere badmintontonspillere mulighed for at opretholde en fornuftig løn.

Badminton Talk
Latest posts by Badminton Talk (see all)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *