Klub i fokus gør det fantastisk godt
Gladsaxe Søborg Badmintonklub (GSB) er placeret i Storkøbenhavn. Badmintonklubben GSB bor i et område, hvor konkurrencen om at tiltrække spillere er stor. I et område hvor klub tætheden er stor, kræver det noget særligt at få succes som badmintonklub. Og succces, det har GSB.
I videoen her på siden kan du høre vores interview med klubbens mangeårige formand, Kristian Boye.
Vi mener at alle klubber kan få inspiration ved at høre Kristian Boye fortælle om hvordan man gør i Gladsaxe Søborg Badmintonklub. For klubben gør mange ting virkelig godt. Det er en klub der kender sig selv, ved hvem de er og hvem de er til for.
Badmintontalk har et mål om at interviewe mange af de over 600 badminton klubber der findes i Danmark. Få nyhedsbrevet så får du helt automatisk opdateringer.
Klubportræt video med Gladsaxe Søborg Badminton Klub formand
Hør interviewet med Kristian Boye fra GSB fra start til slut.
Klub kend dig selv
En klub der kender sig selv, ved hvem den er til for. Og det gør Gladsaxe Søborg Badmintonklub. De definerer sig selv som en udviklingsklub. Altså ikke en eliteklub og heller ikke en breddeklub. En badmintonklub der har det fint med at udvikle spillere, der så eventuelt sidenhen søger til eliteklubberne.
Præcis i det område hvor GSB opererer er der en hel del eliteklubber at vælge imellem. Klubber som Gentofte (GBK) og Skovshoved (SIF) er placeret i rimelig afstand fra GSBs nærområde. Særligt Gentofte har i mange år tiltrukket mange af de dygtigste ungdomsspillere fra hele Storkøbenhavnsområdet.
- Balancetræning for badmintonspillere - juli 1, 2024
- Alle badmintonlegender fra Danmark - juni 27, 2024
- William Bøgebjerg vinder seniorturnering i Litauen - juni 12, 2024