Spring til indhold
Hjem » Badminton artikler » Kan enøjede få glæde af badminton?

Kan enøjede få glæde af badminton?

Badminton for enøjede og personer med svagere syn

Det korte svar er JA!

Folk der kun kan se med det ene øje kan få stor glæde af badminton. Min påstand er at badminton kan bidrage til at styrke nogle af de svagheder tabet af synet på ét øje medfører.

Folk der kun ser med ét øje har to primære udfordringer i relation til at spille badminton.

For det første, så forsvinder samsynet når det kun er ét øje, og ikke to øjne, der sender information til hjernen. Derfor kan hjernen ikke danne et 3-D billede, hvilket går udover evnen til at afstandsbedømme. Enøjede kan dog i nogle tilfælde bruge andre sanser til afstandsbedømmelse. Men os der kun ser med ét øje vil for altid leve i en 2-D verden.

Den anden udfordring, baseret på mine egne observationer, er blinde vinkler. Når man mangler synet på ét øje skal man dreje hovedet meget mere for at få udsyn i visse vinkler. Det betyder at enøjede kan være mere udfordret i double og mixed-double end de er i single.

Badminton er en gave for enøjede

badminton for alle også nærsynede

Nedenstående er ikke videnskabeligt, men udelukkende baseret på mine egne erfaring.

I nogle år har jeg spillet badminton regelmæssigt. I en periode deltog jeg på organiseret træning for voksne begyndere og samtidig får jeg jævnligt lov til at lege med min teenage søn på de grønne baner.

Jeg er overbevist om at badminton har hjulpet mig til at blive bedre til afstandsbedømmelse. Hvis det holder stik for andre enøjede, bør alle enøjede spille badminton.

Flere fordele ved badminton for folk der kun ser med ét øje

Herudover virker det til at badminton har styrket min øje-hånd koordination. Det er noget som hjælper i mange situationer i dagligdagen.

Og så er der det med reflekserne. Min opfattelse er at mine reflekser bliver en anelse bedre når jeg spiller badminton regelmæssigt. Træning af ens reflekser er nok ikke noget de fleste tænker over, men ens reflekser bliver dårligere og langsommere med alderen. Derfor ser jeg det som endnu en fordel alle kan drage nytte af uanset om man har en synsmæssige udfording.

Endelig er der jo det med bevægelse. Selvom man ikke er trænet i korrekt badminton benarbejde, så er der så meget fuld kropsbevægelse involveret i et spil badminton. Det gavner kroppen, balance-evnen og styrker eller holder en masse muskler igang.

Min historie som enøjet badmintonfan

badminton for enøjede og for alle aldre

På trods af at sport og bevægelse havde været en stor del af mit liv før jeg mistede det ene øje, så brugte jeg mit “handicap” som undskyldning for ikke længere at være aktiv udøver af sport. Udover nogle år med golf og lidt firmasport, var jeg ikke aktiv idrætsudøver i cirka 30 år.

I 12-års alderen begyndte min søn til badminton. Det skulle vise sig at blive en uventet gave for mig. For da sønnike blev bidt af en gal fjerbold, blev jeg tvangsindlagt til at lege med ham i en badmintonhal når det var muligt. Og det var både sjovt og frustrerende på samme tid.

I nogle år var mit badmintonspil begrænset til leg med min søn. Efterhånden fik jeg en stadig større interesse for badminton, sportens historie og kompleksiteter.

Badminton bare én gang om ugen giver øget velvære

I en periode på et par år deltog jeg på et hold for voksne begyndere. Den ugentlige træning med instruktion bidrog til en bedre forståelse for slag og bevægelse. Ikke alt er lige nemt at lære. Men badminton bliver sjovere når man bliver mere flydende i de forskellige slag og bevægelser. Derfor er det vigtigt at få træning.

Efterhånden stod det klart for mig at en enøjet sagtens kan få en masse glæde af badminton. Også en, der som jeg, først begyndte badmintonrejsen sent i livet. Når man nærmer sig de 60 år og ikke har et helt livs badmintonerfaring i kroppen, så bliver de fleste aldrig så fremtil sporten som de kunne ønske sig. Men mindre kan også gøre det.

Og, ja, for mit vedkommende er der stadig synsmæssige udfordringer. Særligt med blinde vinkler og ofte i double. Og der er dage, hvor man bliver ret irriteret på sig selv. For jeg selv (og mange andre, tror jeg), kan irritationen over ens utilstrækkelighed givet mindskes ved at acceptere at fejl forekommer. Fejl er en uundgåelig del af badminton.

Heldigvis overskygger glæden ved spillet og de mange helbredsmæssige fordele de få (negative) udfordringer man har på banen. Sandheden er jo også, som de fleste badmintonspillere vil vide, at man på badminton banen har gode og dårlige dage. Men de dårlige dage afskrækker ikke fra at blive ved med at spille.

P.S. Som du nok har gættet, bruger jeg ofte min synsbegrænsning som undskyldning for de fejl jeg laver. Selv synes jeg at det er mere “legit” end at bruge ketcheren, fjerbolden, belysning, banen eller skoene som undskyldning 😉

Michael Leander

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *