Spring til indhold
Hjem » Badminton artikler » Hvem var den største badmintonklub i Danmark i 2022?

Hvem var den største badmintonklub i Danmark i 2022?

største badmintonklubber i Danmark af Badmintontalk.dk

Der er officielt mindst 650 badmintonklubber i Danmark. Men hvilken klub er den største badmintonklub i Danmark?

I 2022 var der mere end 110.000 registrerede badminton spillere i Danmark. Det betyder at klubberne i gennemsnit servicerer omkring 70 medlemmer hver. Men der er stor forskel på fjerbolde og klubbernes størrelse.

For de største klubber servicerer mellem 550-700 medlemmer hvert år. De mindste badmintonklubbers medlemstal kan tælles på bare 5-6 hænder.

Nu er det bestemt ikke størrelsen der afgør om en klub er en god badmintonklub eller ej. Måske snarere tværtimod. For de mindste klubber er typisk bedre til at gøre medlemmerne tilfreds.

Hos Badmintontalk.dk har vi erfaret at mange er nysgerrige efter at vide hvilken badmintonklub der er Danmarks største.

Takket være DGI og DIFs fremragende arbejde er alle tal vedrørende idræt i Danmark ganske veldokumenterede og offentligt tilgængelige (tak for det DGI og DIF).

Inden du læser videre for at se hvem der var Danmarks største badmintonklub i 2022, så husk at der er rigtig mange mindre- og mellemstore klubber der gør det helt fantastisk godt. Dem skal vi nemlig også huske at påskønne.

Den største badmintonklub i Danmark er …..

Danmarks største badmintonklub
Her er de 21 største badmintonklubber i Danmark målt på antal medlemmer i 2022 (kilde DGI)

I 2022 var Badminton Roskilde den største badmintonklub i Danmark. Den Østsjællandske klub har tiltrukket over 800 medlemmer.

Lige i hælene af Badminton Roskilde finder man den Østjyske klub Horsens Badminton Klub. Horsens Badminton Klub kom med 797 medlemmer ind på en flot 2. plads over de største badmintonklubber i Danmark.

Det er interessant at Danmarks største badmintonklub ikke er en af dem man hører nævnt særligt ofte. Det er Danmarks 2. største klub faktisk heller ikke. Sjovt nok er både Roskilde og Horsens nok mest kendt for noget med musik. Ihvertfald i nyere tid.

Tillykke med det gode resultat til både Badminton Roskilde og Horsens Badminton

Man skal længere ned af top 15 listen for at finde velkendte navne. Velkendte navne refererer til klubber der er relativt højt profileret – enten qua deltagelse i badminton ligaen eller fordi højt profilerede spillere på et tidspunkt har slået til fjerbolde hos disse klubber.

Højbjerg Badmintonklub er en af dem. Danmarks 5. største klub servicerede 740 medlemmer i 2022.

Traditionsrige nuværende eller tidligere Badmintonligaen klubber som Værløse Badminton, Københavns Badminton Klub (KBK), Gentofte Badminton Klub (GBK) og Solrød Strand Badmintonklub er blandt de største klubber i Danmark. De har alle haft fornøjelsen af at give adgang til klubbanerne til over 600 betalende medlemmer.

Ukendte badmintonklubber gør det godt på medlemssiden

Karlslunde med omkring 700 medlemmer er en af de største badmintonklubber i Danmark. Klubben syd for København er givetvist slet ikke lige så kendt som naboklubberne strand-klubberne Greve og Solrød.

Karlslunde er skarpt forfulgt af en klub der sandsynligvis er meget lidt kendt udenfor klubbens nærområde. Der er tale om Islands Brygge Badminton der imponerer med knap 700 medlemmer. Det er dobbelt så mange som førnævnte Greve Strands Badmintonklub.

Der er mange andre klubber som lever godt i det skjulte. Du kan faktisk selv søge og finde dem i DGIs værktøj her:

>> Søg i klubbernes medlemstal med dette værkøj – klik for at åbne <<

Væksten i medlemstallet mangler de fleste steder

I 2022 havde badminton sporten en negativ vækst. Det vil sige sporten mistede medlemmer. Og det i et år hvor antallet af danskere der var medlem af en idrætsforening faktisk steg. Den samlede idrætsvækst i 2022 var på mere end 120.000 personer til i alt mere end 1,7 millioner mennesker.

Badminton var i 2022 den sportsgren som 5. flest danskere var involveret. 110.987 for at være helt præcis. Kun fodbold, svømning, gymnastik og fitness har flere medlemmer. Og alle disse sportsgrene voksede hver især med mindst 20.000 nye medlemmer i 2022. Badminton mistede 156 medlemmer.

Når vi dykker ned i medlemstal for badminton får man indtryk af at der findes klubber som er gode til at få nye mennesker i gang med badminton. Og det er dejligt.

Hos Badmintontalk.dk vil vi i 2024 forsøge at kortlægge hvad det er disse badmintonklubber gør for at lykkedes med at hverve nye medlemmer.

Har du kommentarer eller gode ideer?

Vi modtager meget gerne dine kommentarer, kritisk eller ideer via kommentarfeltet nederst. Du er også velkommen til at skrive eller ringe – du finder kontakt informationer her

Badminton Talk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *