Spring til indhold
Hjem » Badminton artikler » Danmark i top 10 på verdensranglisten for nationer

Danmark i top 10 på verdensranglisten for nationer

verdensrangliste for nationer badminton

På verdensranglisten for nationer er Danmark nu nede på 7. pladsen

Denne artikel opdateres hvert kvartal – næste gang i maj 2024

Få Badmintontalk nyhedsbrevet – så bliver du automatisk opdateret.

BWF udgiver hvert kvartal en verdensrangliste for nationer. Her kan man se hvilke lande der klarer sig bedst indenfor badminton sporten.

Ranglisten udfregnes efter de regler som du kan læse om nederst i denne artikel. Udregningsmetoden giver et forholdsvist godt indtryk af styrkeforholdet landene imellem, men udtrykker ikke så meget om elite bredden, udviklingen eller mangfoldigheden af spillere i de enkelte lande.

Hvem dominerer badminton ranglisten for nationer?

Det kommer nok ikke som en overraskelse at de asiatiske nationer dominerer ranglisten. På den seneste rangliste er 8 ud af top 10 nationer fra Asien. De sidste to er fra Europa, nemlig Danmark og Frankrig.

Kina har sat sig godt og grundigt på verdensranglistens øverste plads. Her har Kina været placeret uafbrudt siden 2011. Mange andre lande fra Asien har konstant figureret i top 10 over de bedste badminton nationer i verden. Nationer udenfor Asien har historisk været kraftigt udfordret i forhold til at opnå en top 10 placering på ranglisten.

Nedenfor kan du se hvordan Danmarks placeringer på verdensranglisten har været gennem årene (siden 2011).

I lyset af at der er voldsomt mange flere aktive badminton spillere i Asien end noget andet sted i verden, er det vel forventeligt at Asien dominerer elite badminton. Måske kan man ovenikøbet udtrykke glæde over at Danmark og andre Europæiske nationer klarer sig forholdsvis godt, antallet af aktive spillere taget i betragtning.

Få Badmintontalk nyhedsbrevet så får du jævnligt ny indsigt og nyheder om badminton

Verdensranglisten for nationer top 10

Her er top 10 nationer i verden baseret på april 2024 ranglisten. Få badmintontalk.dk nyhedsbrevet – så får du besked når ranglisten opdateres næste gang.

RangLandPoint i altHSDS
HDDDMXSudirman CupThomas
Cup
Uber
Cup
1China1550015001500150015001500500010002000
2Korea139507501500150015001200400010002500
3Japan1260012001200120015001500300015001500
4Indonesia1110012001200120012001000200020001000
5India102001200100015001000500150025001000
6Malaysia99901000750120012001200
30001000750
7Denmark9650150075012005001200200015001000
8Thailand93501200100012001200120020007501500
9Chinese Taipei92001000150012005001000200010001000
10France69251000500500100010001500750675

Danmarks udvikling på verdensranglisten siden 2011

Denne graf viser hvordan Danmarks placering har udviklet sig i perioden mellem 2011 og oktober 2023. (Som du kan se har Danmark siden 2011 aldrig været udenfor top 10. Som nation har Danmark været placeret så højt som nummer 2 på ranglisten – senest i 2017.)

Som nævnt andetsteds har Kina været nummer 1 på ranglisten uafbrudt siden 2011. Ranglisten blev i øvrigt ikke beregnet og opdateret under Covid-19 epidemien 2020-2022.

Man hører ind imellem at Danmarks badminton resultater er for dårlige. Om det er sandt afhænger naturligvis af målsætningerne for landsholdet.

Jeg har svært ved at se hvordan man som badminton nation kan være voldsomt utilfreds med en placering i top 10 i verden. Læg hertil at hvis man beregner Danmarks gennemsnitlige placering siden 2011 er Danmark i top 5 i verden. Med omkring 110.000 (i 2022) registrerede badmintonspillere i Danmark kan man vel godt tillade sig at være nogenlunde tilfreds med tingenes tilstand.

Reglerne for beregning af ranglisten

Verdensranglisten for nationer beregnes og offentliggøres af BWF (Badminton World Federation). Beregningen favoriserer de nationer der klarer sig godt ved de store landsholdsturneringer. Særligt Sudirman Cup vægter højt. Men det gør resultaterne ved Thomas Cup og Uber Cup også.

Pointtildelingen foregår som følger:

  • landsholdsplacering ved Sudirman Cup (mix turnering for nationer)
  • landsholdsplacering ved Thomas Cup (herrernes turnering)
  • landsholdsplacering ved Uber Cup (damernes turnering)
  • point baseret på placering af singlespillere eller double/mixed-doubles fra hvert land i hver af de 5 kategorier.

    For single, double og mixed-doubles kategorierne tildeles point således:

    – hvis et lands højest placerede single spiller eller double/mixed double konstellation er nummer 2 på verdensranglisten, tildeles landet 1.500 point og hvis den højest placerede spiller for eksempel er nummer 5 på verdensranglisten, tildeles landet 1.200 point, og sådan fremdeles.
  • World Team Country Ranking, som ranglisten officielt hedder, opdateres hver 3. måned.

Hvad synes du?

  • Hvad er din mening om ranglisten og hvordan den beregnes og præsenteres?
  • Synes du at Danmark er korrekt placeret?
  • Gør danskerne det godt nok på den internationale scene?
  • Har du et forslag til en beregningsmetode der bedre afspejler landenes indbyrdes styrkeforhold på elite- og bredde elite niveau?
  • Synes du at verdensranglisten for nationer er fuldstændig ligegyldig i en individuel sport?

Skriv din mening – gerne råt for usødet – i kommentarfeltet nedenfor.

Michael Leander

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *